



Om klubben
Hillerød Brugshundeklub ønsker at være en klub for alle, der
ønsker at udvikle og styrke samværet og samarbejdet med hunden,
gennem de aktiviteter som klubben tilbyder - uanset race eller
hvilken hund du har - så er der mulighed for i samvær med
instruktører og andre hundeejere at udvikle de stærke bånd som
knyttes mellem hund og fører, hvis du deltager på et træningshold i
Hillerød Brugshundeklub...
Klubbens formål
"Ved idræt og andet kulturelt virke, at styrke det frivillige
foreningsarbejde og derigennem skabe interesse for lydigheds-,
agility- og brugshundetræning af hunde, samt virke for god
behandling af hunden som husdyr og brugshund".
Hillerød Brugshundeklub har ønsket at stå frit i forhold til de
forskellige race- og landsorganisationer, for at kunne tilbyde
aktiviteter til alle hundeejere. Derved kan vi også arbejde
selvstændigt med udvikling af aktiviteter og træningsmetoder i
overensstemmelse med klubbens formål. Klubben deltager i et
landsdækkende samarbejde mellem foreninger og klubber, der er
tilsluttet DGI.
Medlemskab
Som medlem af Hillerød Brugshundeklub køber du ikke en vare der
hedder ”træning af din hund”. Alt foregår på frivillig basis også
undervisningen – der er ikke nogen der får løn for deres arbejde.
Man er som medlem en del af et fællesskab som skal vedligeholdes –
dvs. at man deltager i klubbens arbejde – det kan være at du har
lyst til at få en instruktøruddannelse, hjælpe til med vedligehold
af lokaler eller arealer. Du hjælper med det du kan og har mulighed
for
Positiv Indlæring
I Hillerød Brugshunde Klub bruger vi alene positiv forstærkning som
træningsmetode. Det gør vi af flere grunde, først og fremmest fordi
et positivt samarbejde altid vil være at fortrække, og fordi det
giver de bedste resultater. Men også grundet i en respekt for hunden
som et individ, og med baggrund i vores viden om hundes adfærd og
sprog. Straf er et begreb mennesket har opfundet, en hund forstår
ikke hvad det er – og den forstår slet ikke hvad den bliver straffet
for – den kan ikke forstå sammenhængen mellem det den har gjort, og
førerens reaktion. Derfor bruger vi ALDRIG straf !
Når man bruger positiv forstærkning, fortæller man hunden at det
den gør lige nu er det rigtige – og at det vil medføre en belønning.
En af adfærdsteoriens hovedsætninger er, at dyr gør det, der bedst
kan betale sig og lader være med at gøre det, der ikke så godt kan
betale sig eller som ikke har nogen konsekvens. Når man forstærker
den adfærd, der er bedre end normalt og ignorerer den, der ikke er,
vil hundens adfærd med sikkerhed ændres i den retning, der kan
betale sig for den – den retning, som der forstærkes. Med andre ord;
hunden får en belønning for det den gør godt – og ikke noget for det
er forkert. Når positiv træning virker stærkt, er det fordi en
forventning om en belønning vil aktivere hundens såkaldt ansporende
motivation. Den ansporende motivation, der ikke har forbindelse med
hundens drifter, aktiveres kun, når der trænes strengt positivt,
idet den ansporende motivation alene drives af forventning om noget
godt og vil forsvinde ved udsigt til ubehag.
- Den adfærd, der forstærkes, vil blive gentaget.
- Den adfærd, der gentages, vil blive en vane.
- En vane er svær at bryde, god som dårlig
Vedtægter For Hillerød Brugshunde Klub
1. NAVN OG
HJEMSTED
Klubbens navn er: Hillerød Brugshunde Klub
Klubbens hjemsted er: Hillerød Kommune
Klubben er som lokalforening medlem af: Danske
Gymnastik- og Idrætsforeninger, DGI Nordsjælland
2. FORMÅL
Stk. a. : Det er klubbens formål; ved idræt og andet kulturelt
virke, at styrke det frivillige foreningsarbejde og derigennem skabe
interesse for lydigheds-, agility- og brugshundetræning af hunde,
samt virke for god behandling af hunden som husdyr og brugshund.
Stk. b. : Klubbens midler anvendes i overensstemmelse med reglerne i
stk. a.
3. OPTAGELSE
Stk. a. : Til LYDIGHEDSTRÆNING, BRUGSHUNDETRÆNING og AGILITY, kan
optages hunde, der er fysisk og psykisk raske og som er egnede til
træning. Klubben optager ikke
hunde af kamphunderacer og blandinger heraf.
Stk. b. : Forinden optagelse, skal hunden være vaccineret og
ansvarsforsikret efter gældende regler, fastsat af bestyrelsen.
4. MEDLEMMER
Som MEDLEMMER kan optages enhver, med interesse for klubbens formål,
og som er fyldt 16 år.
5.
KONTINGENT.
Stk. a. : Det årlige kontingent fastsættes af generalforsamlingen og
forfalder til betaling senest 2
uger før holdstart.
Stk. b. : Nye medlemmer er først optaget, når årskontingentet er
betalt.
Stk. c. : Trænings(- og dressur)gebyr fastsættes af bestyrelsen og
betales senest 2 uger før holdstart.
6.
FORPLIGTIGELSER.
Stk. a. : Foreningen tegnes af FORMAND og et BESTYRELSESMEDLEM.
Ved FORMANDENS fravær, af NÆSTFORMAND og et BESTYRELSESMEDLEM.
Stk. b. : Intet medlem hæfter personligt, for de af klubben indgåede
forpligtelser. Klubben
alene hæfter med dens formue.
Stk. c. : Klubbens medlemmer har ikke nogen økonomisk forpligtelse
overfor klubben, ud over betaling af årskontingent og eventuelt
træningsgebyr.
Stk. d. : Klubbens medlemmer har ikke krav på nogen del af klubbens
formue eller udbytte af nogen art.
7. REGNSKAB
Stk. a. : Regnskabsåret går fra 1. januar til 31. december.
Stk. b. : Regnskabet revideres af en generalforsamlingsvalgt
revisor.
8. RESTANCE
Stk. a. :
Kontingentrestance medfører slettelse som medlem af klubben.
9.
UDMELDELSE
Stk. a. : Udmeldelse af klubben skal ske skriftligt til klubbens
kasserer.
Stk. b. : Betalt kontingent refunderes ikke.
10.
EKSKLUSION
Stk. a. : Hvis et medlem forsætligt, i handling eller ord
modarbejder klubben, kan bestyrelsen vedtage at ekskludere
vedkommende.
Stk. b. : Eksklusionen kan indankes for den førstkommende ordinære
generalforsamling, hvor den ekskluderede kan være til stede og
forelægge sin sag.
Generalforsamlingen træffer da, den endelige afgørelse i sagen.
Eksklusionen står ved magt, fra eksklusionstidspunktet til
generalforsamlingen.
11.
BESTYRELSEN
Stk. a. : Klubben ledes af en bestyrelse som består af;
1 formand
1 næstformand
1 kasserer
2 bestyrelsesmedlemmer
Stk. b. : Bestyrelsen vælges på generalforsamlingen.
Stk. c. : Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
Der føres forhandlingsprotokol, med beslutningsreferat.
12.
GENERALFORSAMLING
Stk. a. : Generalforsamlingen er klubbens
øverste myndighed.
Stk. b. : Generalforsamlingen indkaldes, via klubbens hjemmeside og
opslag i klubhuset, med mindst 4 ugers varsel.
Generalforsamlingen skal afholdes senest i april måned.
Forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være
formanden i hænde, senest 2 uger før generalforsamlingen.
Stk. c. : Generalforsamlingens dagsorden skal mindst indeholde
følgende:
Valg af referat og dirigent
Valg af stemmeoptæller
Formandens beretning
Fremlæggelse af revideret regnskab
Indkomne forslag
Valg
Eventuelt
13. VALG
Stk. a. : Alle bestyrelsesmedlemmer vælges for en 2-årig periode.
Formanden og de to bestyrelsesmedlemmer er på valg i lige år.
Næstformand og kasserer er på valg i ulige år.
Der vælges 2 suppleanter direkte af generalforsamlingen for 1 år ad
gangen.
Stk. b. : Valgbar er enhver, som har været medlem af klubben i
mindst ét fuldt kalenderår.
14.
AFSTEMNING
Stk. a. : Stemmeret har de medlemmer, som er betalende medlemmer.
Stk. b. : Afstemninger afgøres ved almindelig stemmeflerhed (flest
stemmer)
Skriftlig afstemning skal afholdes, hvis mindst 10 % af de fremmødte
stemme berettigede medlemmer kræver det.
15.
EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING
Stk. a. : Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når mindst
20 % af de stemmeberettigede medlemmer skriftligt begærer det, eller
når bestyrelsen ønsker det.
Stk. b. : Ekstraordinær generalforsamling indkaldes med samme
varsel, som ordinær generalforsamling.
På den ekstraordinære generalforsamling kan kun behandles det eller
de emner, hvorover den er indkaldt.
16.
VEDTÆGTSÆNDRINGER
Stk. a. : Forslag om vedtægtsændringer, skal optages som særligt
punkt på generalforsamlingen.
Til vedtagelse kræves, at mindst 3/4 af de fremmødte
stemmeberettigede medlemmer stemmer for.
Stk. b. : Forslag til vedtægtsændringer skal være klubbens
bestyrelse i hænde senest 5 uger før generalforsamlingen, og
forslagene skal offentliggøres sammen med indkaldelse til
generalforsamlingen.
17.
OPHÆVELSE
Stk. a. : Forslag om klubbens ophævelse, skal optages som et særligt
punkt på generalforsamlingen.
Til vedtagelse kræves, at mindst 3/4 af de fremmødte
stemmeberettigede medlemmer stemmer for.
Stk. b. : I tilfælde af klubbens ophævelse, skal dens formue
anvendes i overensstemmelse med klubbens formålsparagraf til
hundesagens fremme.
18.
IKRAFTTRÆDELSE
Således
vedtaget på den stiftende generalforsamling i Hillerød den 8. marts
1989.
Revideret ved ordinær generalforsamling den 22. marts 1995 og den
26. april 2011.